Som vestjyder er vi vant til at tale rent ud af posen. Ud over det, har du her 5 gode grunde til at vælge Hvide Sande Murerforretning:

(1) LOKAL EKSPERTISE OG ERFARING
Vi har mere end 50 års erfaring med byggeri i Vestjylland, og når vi bygger, gør vi det, så det kan holde. At bygge på klitheden på Vestkysten stiller store krav til både faglighed og fleksibilitet. Vælger du at gå med os, kommer vores erfaringsgrundlag og omfattende viden dig til gode, uanset om du skal bygge det ene eller andet sted.

(2) PROBLEMFRI PROBLEMHÅNDTERING
Vi kan håndtere det meste; fra komplekst nybyggeri og fredede bygninger, til energirenoveringer og almindeligt vedligehold. Det betyder, at du som kunde kan føle dig tryg, vel vidende at det er os, der håndterer problemerne, og at det derfor er problemfrit for dig.

(3) KVALITET OG HOLDBARHED I HØJSÆDET
Med vestjysk grundighed og stolthed over håndværket, leverer vi altid arbejde af høj kvalitet. Vi går ikke på kompromis med materialer eller udførelse, fordi vi fra barns ben har lært at stå på mål for det, som vi laver. Præcision og grundighed er kerneværdier, som vi værner om og holder i hævd.

(4) STÆRKT LOKALT NETVÆRK
Gennem årene har vi opbygget et solidt netværk af pålidelige samarbejdspartnere indenfor alle håndværksfag. Kommunikation og videregivelse af relevant information er alfa og omega på en byggeplads. Vores stærke lokale forankring betyder, at vi kan garantere en effektiv koordinering af dit byggeprojekt. Det sikrer dig i sidste ende et byggeri i høj kvalitet.

(5) PERSONLIG RÅDGIVNING OG SERVICE
Hos Hvide Sande Murerforretning har du som kunde selv den direkte kontakt til mesteren. Fra den første samtale til projektets afslutning, er det enten Tage, Martin eller Søren der følger tingene til dørs. Og vi er først tilfredse, i det øjeblik du som kunde er tilfreds.